Klimaboblen – verden vil bedrages

Av Jens Morten Hansen, Geolog, adj. professor i naturfilosofi

VI bringer i dag et debattinnlegg skrevet for Jyllandsposten i Danmark i fjor sommer, publisert siste uke, og gjengitt på dansk her i sin helhet for Norge i samarbeid med forfatteren. Jens Morten Hansen er medlem i Klimarealistenes VItenskapelige Råd, interesserte finner sammendrag av hans CV her. Vi har beholdt forfatterens orginale tittel fra manuset som ble sendt Jyllandsposten og som avisen endret før publisering. Takk til Jyllandsposten som tør der andre tier.

Før klimaboblen var der højst 200-300 klimaforskere i verden. Denne lille pionergruppe studerer jordklodens naturlige klimaforandringer på basis af de informationer, som i årtusinder er nedfældet i havbunde, moser og indlandsis. De fleste nye klimaforskere kaster sig i stedet over langt kortere tidsserier af vejroplysninger og forlænger de fundne tendenser ukritisk ud i fremtiden. Man medregner ikke velkendte naturlige svingninger. Det gælder bl.a. den nordatlantiske oscillation (NAO, en 56 års svingning i Nordatlantens lufttryk) og den multidekadale atlantiske oscillation (AMO, en 74 års svingning i Atlantens temperatur og Polarhavets isdækning).

Mange forskere (herunder jeg selv) har i talrige afhandlinger vist, at disse og andre naturlige svingninger kan forklare klimaudviklingen, og at der ikke er påvist menneskeskabte klimaforandringer
Jens Morten Hansen

Nutidens dominerende klimahypotese bygger på forestillingen om, at atmosfærens CO2-indhold styrer atmosfærens temperatur. Men heri er kun et mindretal af de atmosfæreforskere enige, der selv har studeret årsagssammenhængene mellem CO2 og temperatur. For eksempel viser iskærnestudierne, at temperaturen stiger, før CO2 stiger. Eller at temperaturen og CO2 svinger samtidigt. Det bryder med kausalprincippet om, at årsager går forud for virkninger. Og det bryder med kausalprincippet om, at når flere parametre svinger samtidigt, er det andre årsager, der frembringer denne samvarians. Studier af tiden før istiderne viser endnu klarere, at der ingen sammenhæng er mellem temperatur og CO2. Skræmmende, at CO2-myten alligevel fremstår som en nagelfast kendsgerning.

Derfor er det heller ikke mærkværdigt, at ingen klimamodel endnu har kunnet rekonstruere klimaet de 5.000 år tilbage i tiden, hvor vi faktisk ved, hvordan det har været. Det virkelig mærkelige er, hvordan en så svag teori har kunnet bemægtige sig verdensopinionen. Hvad får så mange forskere til at synkronisere deres meninger i stedet for at stole på deres egen forstand og erfaring? Der kan være mange gode økonomiske og miljømæssige grunde til at begrænse CO2-udledningerne.Men at betale for disse fremskridt med videnskabelig følgagtighed, overskrider forskningsetikkens rammer. Målet helliger ikke midlerne.

Videnskabshistorien er rig på lignende meningsbobler af taktfast enighed. Sandt at sige er naturvidenskaben ikke kun en positiv historie, men repræsenterer også falske teorier, der havde overvældende tilslutning i samtiden. Det gælder f.eks. fysikkens skiftende verdensbilleder, biologiens skiftende stamtræer og arvelighedslærer for ikke at nævne geologiens forestillinger om bjergkæders, kontinenters og oceaners opståen. Særligt skræmmende er det 20. århundredes naturvidenskabelige bobler, hvor et uhyggeligt stort flertal af samtidens forskere og politikere troede på eugenikken (den nordiske races overlegenhed og ’nødvendigheden’ af racehygiejne), eutanasien (’nødvendigheden’ af drab eller sterilisation af dårligt fungerende individer) og lysenkoismen (Stalintidens tro på, at ydre påførte påvirkninger nedarves).

Men at det også er ved at gå helt galt for nutidens ’banebrydende teori’ om menneskeskabt global opvarmning, bryder kun få sig om at vide. Den amerikanske videnskabshistoriker Thomas Kuhn har forlængst vist, at naturvidenskaben siden antikken har været domineret af skiftende paradigmer, dvs. perioder med en altdominerende videnskabelig konsensus. Men efter en periode har alle paradigmerne vist sig at være direkte forkerte eller i det mindste utilstrækkelige. Selv fysikkens største bedrift – Newtons bevægelseslove – har vist sig at have begrænset gyldighed.

De største fejltagelser er sket, fordi man ikke har respekteret naturvidenskabens fundamentale princip om, at man praktisk taget aldrig kan sige, at en hypotese er bevist, og at enhver hypotese skal anvise, hvilke observationer, der i givet fald vil afvise den. Disse to basale principper kan føres tilbage til Antikken og blev formuleret alment af det 20. århundredes store videnskabsfilosof, østrigeren Karl Popper.

Andre af det 20. århundredes store videnskabshistorikere og -filosoffer som f.eks. ungareren Imre Lakatos har vist, hvordan videnskabens paradigmer begynder som en oftest sund idé hos en enkelt person eller i en snæver kreds af forskere. Men derpå sætter langt større grupper af medløbere sig på den originale idé og lægger sig som et tykt beskyttende lag omkring den. Disse mainstream-forskere udvikler derpå en række nye, ukritiske dogmer omkring den oprindelige idé.  Til sidst bekæmper medløberne al kritik af denne hovedstrømning, der nu er blevet deres levebrød. Den finske videnskabsfilosof Georg Henrik von Wright har tilsvarende vist, at jo større politisk eller økonomisk rolle et nyt paradigme spiller, desto værre opfører teoriens tilhængere sig over for kritikere og anderledes tænkende.

Jo større politisk eller økonomisk rolle et nyt paradigme spiller, desto værre opfører teoriens tilhængere sig over for kritikere og anderledes tænkende.
Videnskapsfilosof Georg Henrik von Wright

Hvordan står det så til med videnskabsetikken omkring vor tids dominerende paradigme, det politisk udpegede internationale klimapanel, IPCC’s klimamodel? Anlægger man Kuhns, Poppers, Lakatos’ og von Wrights betragtningsmåder vil man se, at vor tids klimaforskning har udviklet sig som tidligere tiders mainstream i såvel videnskab som i religion og ideologi. Det gælder de originale idéer, og hvordan de i takt med deres politiske og økonomiske indflydelse udvikler et tykt dogmatisk lag omkring sig. Dernæst hvordan dette nye lag af dogmer vinder terræn som en ny, opportunistisk mainstream, der søger at kvæle al kritik.

Når kritikken så ikke mere kan komme til orde i medierne, påstår paradigmets medløbere, at alle er enige. Derpå udvikles en monstrøs konsensus, der yderligere befæster opinionen og teoriens finansielle skanser, og som udnævner eventuelle tilbageværende kritikere som både umoralske og kriminelle tosser. I tidens standretter på de sociale medier, mail-kampagner og på interesseorganisationers hjemmesider modgås kritikere heftigt, som om vi intet har lært af fortidens inkvisitioner, kætterdomstole og hekseafbrændinger. På de videnskabelige verdenskongresser marcheres der taktfast march mod ’fælles mål’ – og de få, der modsætter sig denne march, mødes med tilsværtning, hademails og trusler på levebrødet. Selv medier som ’dannede’ dagblade, radio- og tv-stationer er ophørt med at stille kritiske spørgsmål.

Først og fremmest begår de mest fundamentalistiske medløbere den uacceptable fejl, at målet helliger midlerne: Blot formålet er godt, er det i orden at forfølge modstandere, fortie eller benægte kendsgerninger
Jens Morten Hansen

For ikke at nævne Donald Trumps og Al Gores uvidenskabelige, men modsatrettede skræmmekampagner har ’helgenen over alle’, Gro Harlem Brundtland udtalt, at kritik af IPCC er umoralsk og burde kriminaliseres. Talrige andre følger disse angreb på videnskabsetikkens primære grundlag: Den enkelte forskers metodefrihed, ret og pligt til at give og modtage kritik og til at offentliggøre forskningsresultaterne, uanset hvilken vej de peger.

Men sådan er opinionen om klimaforskningen ikke. Modsat f.eks. sundhedsforskningen, skal klimaforskere stort set aldrig redegøre for, hvor de har pengene fra, selv om klimaforskerne er lige så afhængige af politisk bevilgede forskningsprogrammer, som sundhedsforskerne er af medicinalindustrien. Derfor trives den fabrikerede opfattelse, at 97 pct. af alle forskere er enige (hvad de aldeles ikke er) om, at verden står over for en klimakatastrofe (hvad der aldeles ikke er enighed om), og at kritik af det internationale klimapanel (IPCC) derfor er skadelig, umoralsk, kriminel osv. og derfor ikke skal have lov at komme frem i den toneangivende videnskabspresse såsom tidsskrifterne Nature og Science (hvilket heller ikke mere er muligt).I en sådan atmosfære er det ikke mærkeligt, at yngre forskere i midlertidige stillinger, der er finansieret af klimaprogrammerne, ikke griber pennen.

Situationen er nu, at praktisk taget kun ældre, velmeriterede forskere i sikre stillinger eller i pensionsalderen har mod til at sige, hvad de mener om IPCC’s prognoser. Læs f.eks. den nyligt udkomne bog ’Klimamyten’ af glaciologen, professor emeritus Johannes Krüger.

I Danmark, Norge og Sverige mener op mod 80 pct.  af de nuværende og tidligere professorer med personlig forskningserfaring i klimasvingningers årsager, at de nuværende klimaændringer helt overvejende er naturlige
Jens Morten Hansen

Ikke kun 3 pct., som IPCC påstår.  Eller som det uimodsagt blev påstået af en ’samfundsvidenskabelig klimaforsker’ i P1 Eftermiddag den 24/4, at 99,999 pct. af klimaforskerne mener, at vor tids klimaforandringer er menneskeskabte. Mere usandt kan det næppe være. Men når så mange marcherer i takt, undlader selv de mest seriøse journalister bange at stille kritiske spørgsmål.

 


40 thoughts on “Klimaboblen – verden vil bedrages

  1. Meget bra sammenfattet! – Jeg har en Wikipedia sak som jeg ikke helt vet hvem som står bak, men den har gode kildehenvisninger slik at en selv kan sjekke påstander. Den tar for seg bl.a. de siste 500 tusen år og dekker de siste fire istider. Her vises diagrammer over temperatur og CO2 innhold over tid. Når man tar i betraktning at våre «klima/miljø-forkjempere snakker om endringer «siden krigen» og samholder det med disse disse kurvene så faller de helt gjennom. Jeg forstår at folk ikke kan tenke seg 50 ganger vår tidsregning bakover i tid, da nåværende istid startet, og samtidig se på gradstokken på veggen og klage på været om sommeren. Her er Wiki – Les og studer selv, og plott inn Jesu fødsel som referanse: https://en.wikipedia.org/wiki/Ice_age

    • Det første jeg fant der var:

      «There is considerable evidence that over the very recent period of the last 100–1000 years, the sharp increases in human activity, especially the burning of fossil fuels, has caused the parallel sharp and accelerating increase in atmospheric greenhouse gases which trap the sun’s heat. The consensus theory of the scientific community is that the resulting greenhouse effect is a principal cause of the increase in global warming which has occurred over the same period, and a chief contributor to the accelerated melting of the remaining glaciers and polar ice. A 2012 investigation finds that dinosaurs released methane through digestion in a similar amount to humanity’s current methane release, which «could have been a key factor» to the very warm climate 150 million years ago.»

      • Jeg har et sted lest at CO2-innholdet i luften på dinosaurens tid var 4 ganger høyere enn dagens. Nå skal jeg ikke insinuere at dette var årsaken til at en meteoritt traff jorden og utslettet dem.

      • «A 2012 investigation finds that dinosaurs released methane through digestion in a similar amount to humanity’s current methane release, which «could have been a key factor» to the very warm climate 150 million years ago.»»

        Metan er en kraftfull klimagass, ingen tvil om det. Men før det tibetanske platået ble dannet for 100-60 millioner år siden, så var CO2-nivået naturlig høyt. Slik jeg har forstått det skyldes dette den relativt lille landmassen som var på den tiden.

        https://www.livescience.com/32531-how-did-the-tibetan-plateau-form.html

        Men etter at det tibetanske platået ble dannet sank CO2-nivået drastisk.

  2. Det er stadig en underlig affære å lese KRs hjemmesider.

    Vi kan lese ...snip (moderator vi takker nei til dine stråmenn og avsporinger.. vennligst prøv med seriøse kommentarer. Dette er siste advarsel.)

    • Hvis du ønsker å vurdere troverdigheten av argumenter kan du kanskje begynne med de berømmelige og tullete 97%-ene og konsensus-påstanden, og selvfølgelig postulatet om at vår andel av atmosfærisk CO2 som er 4% av de nå velkjente 400 ppm vi omgir oss med, er en fare for vår eksistens og klode…

    • Er det ikke slik at havet har blitt varmere? Hvor lenge har denne oppvarmingen pågått, sett i forhold til økningen av CO2 nivået i atmosfæren? Når havet blir varmere vil det selvsagt påvirke isforholdene ved polene. Hva skjer hvis havet går inn i en periode med avkjøling? Med polis og med CO2? Havet må vel være den store klimastabilisatoren som til enhver tid interagerer med atmosfæren. Jordkloden er en glødende kule med en akkurat passende beskyttende og fruktbar jordskorpe. Atmosfæren med sine fint avstemte skikt, slipper de livgivende solstroler gjennom og beskytter livet på jorden mot de ekstreme påkjenninger som ellers ville umuliggjort alt liv på jorden. Tanken om de menneskeskapte klimaendringer er sannsynligvis hybris på det, til nå, høyeste nivå i menneskets historie.

    • Han hevder i artikkelen at temperaturen øker først, så øker co2.

      Jeg spurte ham om dette som jeg (og Raaen) ikke har fått svar på: Hvordan har det seg at temperaturen har vært mer eller mindre konstant de siste 20 år da co2 har økt – KR har vist til dokumentasjon på at økning i co2 kommer under ett år etter at temperaturen øker?

      Svaret var først at det – i konflikt med det som står i artikkelen – er havtemperaturen, ikke atmosfæretemperaturen som styrer co2. Og etterpå var det månens nodalsyklus som varer i 18,6 år som var svaret…

      Jeg fikk ikke akkurat noe troverdig svar for å si det mildt

    • Jeg har inntrykk av at det er to leirer hos Klimarealistene. Den ene leiren anerkjenner drivhuseffekten pga. økende CO2, og den andre leiren anerkjenner ikke denne effekten eller den fysiske forklaringsmodellen for dette. Videre har jeg inntrykk av at de som ikke anerkjenner drivhuseffekten fullstendig dominerer hos Klimarealistene og fullstendig overkjører dem som anerkjenner drivhuseffekten.

      Jeg har ved flere anledninger forsøkt å gripe fatt i dette med det fysiske grunnlaget for drivhuseffekten, men har egentlig ikke kommet noen vei. Jeg har derfor resignert og jeg meldte meg selv ut Klimarealistenes side på Facebook.

      På denne siden har det vært litt vekslende. Av og til aksepteres kommentarene mine, noen ganger kuttes de uten noen god forklaring på dette, og ei tid så det ut til at jeg var ekskludert. Kommentarene kom ikke inn i det hele tatt.

      Det sier seg selv at dette gir ikke noe godt grunnlag for en saklig eller konstruktiv debatt, så det er nærliggende å bare gi opp. Jeg har dermed mer eller mindre også gitt opp å kommentere på denne siden. For meg er det ingen prestisje i dette og egentlig heller ingen «hard feelings». Ting er sånn som de er.

      • Beklager å måtte informere deg om at du tar feil. Vitenskapen bak klimadebatten er kompleks og det er en lang rekke områder hvor menneskeheten har en svak forståelse av det man observerer ute i naturen. Svak forståelse øker usikkerheten drastisk, og dette er det første som blir borte når klimaet omtales i mediene. Debattantene vil som regel måtte velge et angrepspunkt i debatten basert på det feltet hvor man har sin kompetanse.

        Derfor vil bare de mest kompetente fysikere gå inn på forståelsen av det som betegnes som «drivhuseffekten» – et fenomen mange alarmister ikke aner noe som helst om, utover propagandaen de har lest.Og et felt som er såpass komplisert at de færreste kan følge med. Derfor kan det være praktisk å legge premisset om drivhuseffekten til grunn for debatten, selv om man vet at dette premisset er uholdbart. Det er forøvrig en lang rekke slike premiss-situasjoner i klimadebatten hvor man legger motpartens feilaktige premisser helt eller delvis til grunn for debatten (jfr årsak og virkning, hva kom først T-endring eller CO2-endring).

        Kort forklart så utgjør vanndampen 90-95% av drivhuseffekten, og i den laveste km av atmosfæren nær 100%. Dermed burde klimadebatten være over, og den naturvitenskapelgie delen av klimadebatten var da også over for flere tiår siden men den politisk-religiøse delen av klimadebatten fortsetter som før, fordi debattantene her ikke lar seg forstyrre av vitenskapelige observasjoner i naturen..

        Du kan søke opp denne drivhus-delen av klimadebatten ved å søke på Ferenc Miskolczi eller Claes Johnson (se også sistnevntes blogg). Ytterligere fordypning finner du i lærebøkene på universitetsnivå i de relevante fagene.

        Forøvrig gjør jeg oppmerksom på at kommentarer som ikke følger debattreglene automatisk går til moderering eller direkte i spamfilteret. I slike tilfeller kan man poste en kortere og mer seriøs kommentar som kommer direkte opp i det relevante kommentarfeltet. Alternativt kan man syte og klage i kommentarfeltet i stedet for å følge reglene.

        Velkommen tilbake når du er klar for å tilegne deg mer viten i en naturvitenskapelig klimadebatt.

        • Mener du at jeg er «uvitende» dersom jeg mener at drivhuseffekten er reell og fungerer som forklart for eksempel på Wikipedia? Blir vi som mener at drivhuseffekten er reell, automatisk stemplede som «uvitende»? I så fall blir det mange mennesker med en god utdannelse (inkludert meg selv) innen matematikk og fysikk som blir uvitende.

          Ikke sånn å forstå at jeg har noen kjepphester. Jeg har vel resignert.

          • Nøyaktig hva er det du ikke forstår i de to ordene «mer viten»?

            Takker ellers nei til å diskutere dine stråmenn.

            • Har du redigert kommentaren din slik at den virker snillere? Den virket mer nedlatende i går, eller kanskje jeg bare overreagerte.

              Bare for ordens skyld så må jeg vel ha lov til å kommentere med det kunnskapsnivået som jeg har, selv om jeg «bare» er en utdannet ingeniør. Det er ikke dårlig bare det, selv om jeg ikke er en professor eller sivilingeniør.

              Hvis dere ikke mener at man er «uvitende» dersom man anerkjenner drivhuseffekten pga. økende CO2, da er det fint og jeg setter pris på det. Du anerkjenner jo drivhuseffekten pga. vanndamp, så kanskje du da også anerkjenner den pga. CO2, selv om denne effekten er mye svakere enn den som vanndamp skaper. Dessuten kvantifiserer jeg ikke drivhuseffekten pga. økende CO2. Det er ikke sikkert at denne ekstra effekten kommer til å bli «katastrofal», dersom CO2 for eksempel skulle stige fra 400 til 800 ppm. Jeg har aldri vært en som krisemaksimerer.

              Mitt første innlegg akkurat i denne strengen var hovedsaklig ment til Lemvik. Jeg vet ikke hvorfor hans kommentarer blir amputerte, men vi som kanskje skulle lese denne Internett sida, kunne jo mistenke at dere sensurerer det som dere ikke liker. I en slik situasjon kunne det jo være greit å innse at man generelt ikke skal bli for skuffet, dersom man ikke kommer gjennom med ens argumenter.

      • Har du problemer med det? Når alle er enig om alt er debatten gått over til strikkeklubb. Det er jo det som har skjedd i IPCC og du ser hvilke reaksjoner det gir når noen sier HEI!
        Å respektere et synspunkt betinger ikke at man er enig!

      • Infrarød aktive gasser som vanndamp og CO2 absorberer og sender ut stråling. Det er det ingen uenighet om. Derimot kommenteres og trekkes inn ulike artikler som referer til ulike forhold. Det kan gi ulike uttrykk og inntrykk. Det de fleste som opponerer mot IPCC er enige om er at IPCCs CO2-sensitivitet på 1 C er for høy. Men det det er mest uenighet om er forsterkningseffekten av vanndamp som skal gi 2-5 C (varierer med rapport). Særlig fordi det måles mindre vanndamp i de atmosfærelag som har betydning for IPCCs beregninger og effekten.
        Økning fra mer CO2 blir bare en liten flik av det store energibildet der skyer og den hydrologiske syklus dominerer fullstendig. Det fremstilles også litt forskjellig.

  3. Interesant lesing, jeg tror ut fra de erfaringer livet har gitt at flere utsagn om menneskeskapt klimaendringer kan være tvilsomme. Det kan synes som om alt som skjer i naturen, får påført et stempel an menneskeskapt klimaendringer. Dette har vært et tankekors som ikke alltid føles riktig, fordi påstandene er så bastante.

  4. Det er påfallende hvordan TV2 nyhetskannalen lot kommentarene til PetterStordalen rulle hele dagen til egenreklame verdt millioner, som kritikk til at USA trekker seg fra Paris-avtalen. Ingen spurte om hans egne helt unødvendige forurensninger av miljøet med sine sportsbiler og privatflyreiser. Ingen andre kom til orde.

    • Hykleriet kjenner ingen grenser. Flyreiser ødelegger klimaet, hevder alarmistene, likevel «må» mange tusen delegater, aktivister og mediafolk reise kloden rundt med fly hvert bidige år til klima-konferansene. Filmstjerner som Leonardo di Caprio suser rundt i sin privatjet og formaner oss om å fly mindre. Norske politikere er skjønt enige om å «redde kloden», men gjør ikke noe for å begrense norsk olje- og gassutvinning. Alt er et narrespill, og man slipper unna med det, fordi folk flest har et slags behov for å både føle seg skyldig i påståtte synder, og vilje til å betale avlat. Så lenge det ikke blir mer enn symbolske summer.

      • Poenget jeg glemte var at Petter Stordalen mente at alle som hadde et annet synspunkt enn ham burde nektes adgang til avisspaltene. Det er langt mer alvorlig enn flyreisene hans.
        Forøvrig er det jo kjent at miljøvernministrene Erik Solheim og Heikki Holmås var de ivrigste til å bruke privat jetfly når de reiste rundt og reddet verden.

        • Verken Solheim eller Holmås har noe grunnlag for å bedømme klimaet – Men en ting kan de og det er kanapeer! Man reiser verden rundt, i fly, og spiser kanapeer!

        • Det er en utbredt hersketeknikk blant alarmister, og ikke noe nytt, dette har vi opplevd i mange år. Her på KRs nettsted kan du finne en lang liste av refure klima-innlegg i norsk media (under Arkiv).

          Men det er en skremmende holdning, og selv-motsigende for alarmistene; dersom de er så sikre i sin sak, dersom «the science is settled», skulle man forvente at motstridende synspunkter blir ønsket velkommen. Undertrykking av meningsmotstandere er et klart tegn på at man er usikker og at man har en svak «sak».

  5. Har prøvd å sende denne godt skrevne artikkelen til venner som har et annet syn på klimadebatten enn klimarealistene. Skulle gjerne hatt muligheten for å legge ved en egen kommentar. Jeg kan ikke se at jeg har denne muligheten.
    Pål Svensson

    • Du kan bruke ikonet under artikkelen for å sende hele artikkelen til deg selv som en PDF-fil, deretter kan du bruke eget PDF-program til å legge inn din egen kommentar. Eller du kan kommentere i en epost vedlagt PDF-filen.

  6. En god kronikk.

    Vi liker å tro at vi bor i en faktabasert verden der tro er erstattet av viten. Det er dessverre ikke sant. Tanken om at menneskene ødelegger verden er bare en ny versjon av arvesynden. Menneskene har alltid vært opptatt av selvpisking. Dette vet enkelte å benytte seg av. «Look where the Money goes!» Det gjelder fortsatt.

Legg inn en kommentar